Loading

Salesforce Classic Mobil-appen trækkes tilbage den 1. december 2017

Udgivelsesdato: Jul 19, 2019
Beskrivelse
Oprettet den 23. september 2016

1. Hvad er ændringen, og hvornår vil den ske?
Salesforce Classic Mobil-appen vil blive trukket tilbage på alle understøttede platform og enheder den 1. december 2017. Kunder skal overføre deres brugere til Salesforce1-downloadmobilappen eller implementere tilpassede mobilapps for at tage højde for deres eksisterende og fremtidige behov.
 
2. Hvad sker der, når datoen for afslutning af understøttelse er passeret?
Fra og med den 1. december 2017 vil Salesforce Classic Mobil-appen blive fjernet fra Google Play og App Store. Tilbagetrækningen vil fjerne al brugeradgang til eksisterende installerede forekomster af iOS- og Android-mobilappen. Brugere logges ud af appen uden nogen mulighed for at logge ind igen.
 
BEMÆRK! Endvidere vil iOS 10 og Android 7.0 (Nougat) blive de sidste OS-mobilversioner, der testes for kompatibilitet med Salesforce Classic Mobil-appen. Problemer med OS-mobilversioner, der er nyere end iOS 10 og Android 7.0, vil ikke blive behandlet.
 
3. Vil jeg kunne få adgang til mine data efter tilbagetrækningsdatoen? Hvad vil der ske med data, der stadig er i Salesforce Classic Mobil-appen?
Data, der findes i Salesforce Classic Mobil-appen, synkroniseres regelmæssigt med brugerens Salesforce-organisation. Hvis data, der findes i mobilappen, endnu ikke er blevet synkroniseret med brugerens Salesforce-organisation inden tilbagetrækningen af mobilappen, forbliver disse data i mobilappen, og de vil ikke være tilgængelige for administratorer eller brugere. Størstedelen af data i mobilappen er en spejling af eksisterende registreringer i en brugers Salesforce-organisation. Brugere skal kontrollere, at alle data, der findes i mobilappen, afspejles i deres organisation i god tid inden tilbagetrækningsdatoen den 1. december 2017.
 
4. Hvad skal kunderne gøre? Hvad vil der ske, hvis der ikke gøres noget?
Kunder skal begynde at evaluere en alternativ mobilapp så hurtigt som muligt og overføre deres brugere til Salesforce1-downloadapperne eller implementere tilpassede mobilapps for at tage højde for deres eksisterende og fremtidige mobilbehov.
 
Hvis der ikke gøres noget inden tilbagetrækningsdatoen, vil brugerne miste al adgang til deres data i Salesforce Classic Mobil-appen, og de logges ud af appen uden nogen mulighed for at logge ind igen.
 
Hvis du vil evaluere alternative mobilapps, kan du se svaret på spørgsmålet "Hvad er erstatningen, og hvad er forskellen mellem det forældede produkt og erstatningen" herunder.
 
5. Hvad er erstatningen, og hvad er forskellen mellem det forældede produkt og erstatningen?
Salesforce1-downloadapps eller tilpassede mobilapps er alternativer til Salesforce Classic Mobil-appen.
 
Hvis vi sammenligner Salesforce Classic Mobil-appen med Salesforce1-mobilappen, vil de vigtigste forskelle være i karakteren af offline supportfunktionalitet.
 

  • Salesforce Classic bruger en mappemodel til at fastsætte, hvad offline datasæt skal indeholde og har fuld understøttelse af registreringstyper og sidelayouts for offline oprettelse og/eller redigering. Dette giver administratorer mulighed for at definere, hvilke objekter og/eller registreringer, der skal være tilgængelige på offline enheder.
  • Salesforce1 bruger en intelligent, forudsigende model, baseret på senest viste registreringer og forestående aktiviteter til at bestemme, hvad der skal findes i offline datasæt. Administratorer kan ikke definere offline datasæt, som de kan for Salesforce Classic Mobil-appen.
 
Brug følgende tabel, der skitserer nøglefunktionsforskellene mellem Salesforce Classic og Salesforce1, til at hjælpe dig med at evaluere, hvilken erstatningsmulighed, der vil opfylde dine eksisterende og fremtidige forretningsbehov.
 
Forskelle i funktioner i Salesforce Classic kontra Salesforce1
FunktionSalesforce ClassicSalesforce1
Offline registreringerTilgængelig – Administratorer definerer mobilkonfigurationer, der angiver de objekter og registreringer, der er tilgængelige, og som vedligeholdes på mobilenheder.Tilgængelig – For at opnå forbedret ydeevne og bedre brugeroplevelse er vi smartere med hensyn til det, der sættes i cache, baseret på hvad brugere aktuelt bruger. Appen sætter automatisk de seneste opgaver og dashboards og de 30 seneste registreringer i cache for de 5 hyppigst brugte objekter, der er angivet under "Seneste" i navigationsmenuen i Salesforce1.
 
Administratorer kan ikke gøre et specifikt objekt og/eller en specifik registrering tilgængelig, når enheder er offline.
 
Anbefaling: Hvis du har brug for at garantere og kontrollere at specifikke objekter og registreringer er tilgængelige offline, anbefaler vi, at du opbygger en tilpasset mobilapp med Salesforce Mobile SDK. Få mere at vide med Develop with Mobile SDK Trailhead.
Opret og rediger registreringer offlineTilgængeligTilgængelig i Summer '16 (beta)
SidelayoutsTilgængelig – Kontroller, hvilke dele af objektlayoutet der vises på mobilappen via mobilkonfiguration. Tilgængelig – Kun standardlayouts uden muligheden for at oprette layouts specifikt til mobil.
 
Se Salesforce1 Mobile App Admin Guide for at få mere at vide om muligheder for at optimere dine sidelayouts for mobilbrugere. Dette kan inkludere oprettelse af forskellige sidelayouts til forskellige brugerprofiler.
MobiltilladelserTilgængelig – Mulighed for at begrænse oprette-, redigere- og slettetilladelser pr. objekt udelukkende for mobil via Classic Mobil-konfigurationen uden at anvende disse samme begrænsninger upstream til Salesforce-webapplikationen. Tilgængelig – Deler det samme kontrolniveau som defineret for Salesforce-webapplikationen via profil og tilladelser i tilladelsessæt for oprettelse, redigering og sletning uden nogen mulighed for at tilpasse udelukkende til mobil.
Tilpasset listevisningerTilgængelig – Mulighed for at oprette objektlistevisninger, der specifikt er til mobil.Tilgængelig – Viser Salesforce-webapplikationens objektlistevisninger.
 
6. Koster Salesforce1 noget?
Der er ingen omkostninger forbundet med Salesforce1.
 
7. Hvorfor trækkes dette produkt tilbage?
Salesforce fokuserer sine udviklingsbestræbelser på Salesforce1 for at forbedre den generelle mobilbruger-, udvikler- og implementeringsoplevelse.
 
8. Kan jeg forny eller føje brugere til mit Salesforce Classic Mobil-abonnement indtil afslutningsdatoen?
Ja, eksisterende Salesforce Classic Mobil-kunder kan forny eller tilføje brugere efter behov op til afslutningsdatoen den 1. december 2017. Kunder skal kontakte deres Salesforce-kontoteam, hvis de har yderligere spørgsmål.
 
9. Hvad, hvis jeg har et forudbetalt abonnement, der strækker sig ud over afslutningsdatoen?
Kunder med forudbetalte abonnementer krediteres for den del, der strækker sig ud over afslutningsdatoen den 1. december 2017. Kunder skal kontakte deres Salesforce-kontoteam, hvis de har yderligere spørgsmål.
 
10. Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?

 

Vidensartikelnummer

000383171

 
Indlæser
Salesforce Help | Article