Loading

Tilbagetrækning af ældre SOAP API-versioner

Udgivelsesdato: Jul 19, 2019
Beskrivelse

Opdateret den 1. marts 2018.

Hvad bliver ændret?

Fra og med Winter '19-versionen* bliver de ældre SOAP API-versioner: 1.8, 2, 2.2, 2.5, 3, 4, 5 og 6 trukket tilbage og vil ikke længere være understøttet af Salesforce. Kunderne kan fortsætte med at bruge disse ældre versioner indtil Winter '19, hvor disse ældre versioner bliver utilgængelige. Applikationer, der anvender disse ældre versioner af SOAP API, vil opleve afbrydelser, da de API-kald, der foretages til disse ældre versioner, vil mislykkes og resultere i en API-fejl, der angiver, at en bestemt version er blevet udfaset.

*Oktober 2018, men datoen kan ændres

Hvad skal jeg gøre?

Før Winter '19-versionen skal kunderne opgradere deres applikationer, så de indeholder den senest tilgængelige SOAP API-version for at forhindre afbrydelse af applikationer, der aktuelt bruger de ældre versioner. Med flytning til de nyere versioner af vores SOAP API følger der avancerede funktioner med forbedret sikkerhed og ydeevne.  

Oplysninger om, hvordan du får adgang til de seneste SOAP API-versioner, finder du i Introducing SOAP API Developer Guide (Udviklervejledningen Introduktion til SOAP API).

Hvordan ved jeg, om der bruges ældre versioner af SOAP API i mine applikationer?

Du identificerer applikationer, der bruger ældre versioner af SOAP API, ved at kontakte udviklerne af de applikationer, der anvendes i din organisation, for at bestemme, hvilke versioner af SOAP API der bruges.

Hvis du ikke kan kontakte udviklerne af dine applikationer, kan du gennemse dine begivenhedslogfiler fra din Salesforce-organisationer ved at følge disse trin:

  1. Brug et værktøj som Workbench til at køre en forespørgsel mod objektet EventLogFile, hvilket vil give dig en log over alle handlinger, der er udført i din organisation inden for de seneste 24 timer.

  2. Eksporter og download dataene i en .CSV-fil.

  3. Åbn CSV-filen, og se efter loglinjer med en API-begivenhed med API_TYPE lig med enten E eller P.

  4. I denne registreringstype vil der være en kolonne, der viser versionen på den anvendte API. Eventuelle integrationer, der bruger version 6 og ældre, vil blive berørt af denne API-tilbagetrækning.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du se Trailhead-modulet How to Download and Visualize Event Log Files (Sådan downloades og visualiseres begivenhedslogfiler).

Hvorfor trækker vi dette produkt tilbage?

Vi koncentrerer vores indsats om forbedring af vores nyeste SOAP API-versioner for at forbedre den generelle Salesforce-oplevelse ved opbygning af tilpasset funktionalitet via applikationer.

Hvordan får jeg flere oplysninger?

Hvis du har yderligere oplysninger om, hvilke funktioner den nyeste SOAP API-version understøtter, kan du se dokumentationen til udviklere.

Hvis du har flere spørgsmål, kan du oprette en sag hos Kundesupport via portalen Hjælp og uddannelse.

Vidensartikelnummer

000382872

 
Indlæser
Salesforce Help | Article